De sidste par dage har været hårde ved mig. Det har været sådan nogle dage, hvor jeg er virkelig fristet til lige at hapse en ekstra dosis angstdæmpende. Ofte, hvis ikke altid, er det min relation til andre mennesker, der gør mig ked af det. Tit er det en lille tanke, der starter en hel lavine af tanker. For eksempel: hvorfor svarer min gode veninde ikke på min sms? Et rationelt menneske ville nok tænke, at hun blot har travlt, men sådan fungerer min hjerne ikke. Jeg tænker, at hun nok ikke kan lide mig længere. Når først den tanke har sat sig fast, så er der pludselig ingen af mine venner, der kan lide mig længere. Det er et helt absurd tankemønster, og det VED jeg godt, men jeg bliver så bange for, at der er en lille smule sandhed i det. Åh, det er så belastende.
Disse tanker begyndte for alvor at fylde meget, efter bruddet i sidste forår. Jeg oplevede for fuld hammer følelsen af, at et menneske, man stoler på, kan miste følelserne og afslutte relationen fra den ene dag til den anden og uden nogen varsel. Og hvis det kan ske med ens kæreste, kan det vel ske med alle vigtige personer i ens liv? Jeg er ikke længere sur over, at han slog op, men jeg er rasende over, at måden han gjorde det på, har efterladt mig med disse tunge tanker.
Jeg ved heldigvis, at det bliver okay igen. Ligeså snart jeg har indhentet bekræftelse fra alle de venner, som åbenbart ikke kan lide mig længere. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at finde en anden metode til at komme udover disse tanker, for den nuværende er som sagt mildest talt belastende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar