Et år alene

Den 15. april 2016 traf jeg en beslutning. Den beslutning gik i al sin enkelthed ud på, at jeg i et helt år ikke må date nogen, have noget kørende med nogen, være kæreste med nogen eller i det hele taget gøre en aktiv indsats for at lede efter en værdig kandidat af det andet køn. Det virker måske lidt fjollet, men det er lidt mere kompliceret end som så…

For et års tid siden slog min daværende kæreste op med mig. På det tidspunkt var jeg temmelig overbevist om, at han var den jeg skulle giftes med og have børn med. Det var han så ikke, mente han. Mit meget fint-opstillede korthus væltede sammen. Jeg boede på det tidspunkt i England, med den ene fod på vej tilbage til Danmark. Pludselig sad jeg i en tom lejlighed, alene. Uden nogen kæreste. Og i øvrigt også uden noget kandidatstudie eller permanent bolig. Og med tre eksaminer, der skulle afleveres to uger senere. Tanken om hvad i alverden, der skulle blive af mig, gav mig åndenød.

Eksaminerne fik jeg afleveret. Kandidat(ønske)studiet kom jeg ind på. Kollegieværelset fik jeg i hus. Men selve det brudte kærlighedsforhold har sat noget i gang i mig, som jeg bliver nødt til at deale med.

Siden jeg var 16 år, har jeg haft en kæreste. Jeg har været serie-monogamist de sidste 10 år af mit liv. Hvis jeg ikke har haft en kæreste, så har jeg set nogen eller haft øje på nogen, som jeg godt kunne tænke mig at ses med. Når der til tider ikke har været nogen på linjen, som man siger, er jeg gået en lille smule i panik, og så har jeg downloadet Tinder (igen) eller gennemgået min mandlige bekendtskaber og ledt efter potentiale - helt seriøst. Det lyder ekstremt, men det er sgu rigtigt nok.

Vanen tro vendte jeg efter bruddet forrige forår snuden mod en af mine gode venner, og efter en kort affære, meddelte han, at det ikke skulle blive til mere. Endnu et hak i tuden og en ven mindre, flot.

Så nu stopper jeg mig selv. Jeg har ikke lyst til at være bange for at være alene. Jeg har ikke lyst til at søsætte panikløsninger, for så at blive ked af det, når de heller ikke virker. Jeg vil kunne stå inde for alt det jeg gør og styre det selv. Jeg vil have det godt, bare med mig. Et år uden drenge er sat i gang. Jeg er allerede en måned inde, og det går helt godt. Opdateringer følger :)