tirsdag den 5. juli 2016

Gi' mig dog en chance, menneske

Jeg er ikke særligt god til at se nuancerne i tingene. Alting er ret sort/hvidt oppe i min knold. Jeg beslutter mig for ting, og så er det sådan, de skal være. Jeg havde for eksempel besluttet mig for, at sommerhuspsykopaten/min gamle ven var ude af mit liv. Jeg havde unfriendet ham på facebook, slettet ham fra snapchat, slettet hans nummer og blokeret ham på instagram. Med de handlinger var han ude af mit liv, og det var fint, for det havde jeg besluttet mig for, at det var.

…Så sender han mig gudhjælpemig en besked på facebook. Den var sådan set fuldstændig udskyldig. Det var en artikel om en podcast, jeg godt kan lide at lytte til. Bare et link. Ingen ord. Og så ryger jeg fuldstændig ud af kurs. Fik skrevet noget neutralt tilbage a la "tak, interessant". Men jeg havde kvalme i flere timer bagefter. Tankerne fik frit løb. Hvorfor skriver han? Har han ikke opdaget, at jeg har unfriendet ham? Det må han da have set? Tror han stadig, at vi er venner? Burde jeg fortælle ham, at det er vi IKKE? Hører jeg fra ham igen?

For helvede. Gi' mig dog en chance, menneske (henvendt til mig selv, ik').

Ingen kommentarer:

Send en kommentar