Okay. Den er helt gal. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde. Jeg orker næsten ikke. Men jeg tror, at det er godt, at jeg får skrevet det ned.
Jeg er til fest. Pludselig ser jeg min eks-kæreste. Ham der slog op med mig for et år siden, fordi han ikke længere var forelsket i mig. Jeg siger hej til ham. Og så starter en meget hjertefølt samtale på nærmest to timer.
Han fortæller i korte træk, at han har tænkt meget på mig det sidste år og har haft lyst til at kontakte mig, men han har ikke vidst, om det ville være okay.
Han siger, at han virkelig gerne vil have mit i sit liv. Men han er meget uklar omkring, hvordan det skal foregå. Jeg prøver, at få ham til at skære det ud i pap. Men jeg forstår det ikke helt. Han får sagt noget a la, at han gerne vil ses igen, og jeg spytter næsten min vin ud og begynder at grine. Fordi det er så absurdt. Så trækker han lidt i land.
Men han siger, at han synes, jeg er fantastisk, og han vil rigtig gerne have mig i sit liv, men hans første prioritet er ikke at såre mig.
Jeg ved fandeme ikke, hvad det går ud på. Men det var dejligt, at jeg kunne få sagt det, jeg ville. Jeg endte også med at sige, at han var velkommen til at skrive til mig, hvis han havde mere på hjerte.
Men hvorom alt er: FUCK hvor er det rart, at jeg ikke følte den. Jeg følte den slet ikke. FUCK JA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar